Onsevig Sejlklub
Sejlklubben på hjørnet af Lolland
54´56,9 N
11´06,5E
|
Web-masters: Mogens Kopytko Magnus Kopytko |
Aftensol på Albuen |
|
|
Vi byder dig velkommen på Onsevig Sejlklubs hjemmeside. Onsevig sejlklub blev stiftet på initiativ af Willy Dan Petersen, klubbens første, og mangeårige formand. Willy kunne stolt se den karakteristiske stander, med den hvide fisk på en Mærskblå baggrund, blive hejst til tops i 1976 på klubbens standermast, side om side med Dannebrog. Ønskerne for klubben var ikke fra starten af at opnå de store resultater på kapsejladsbanerne, men mere at skabe et miljø for folk med kærlighed til sejlsport, gamle som unge, med et godt kammeratskab som udgangspunkt. Ønsket var derigennem at skabe nye sejlere ”opdraget” i ånden om at udvise, hjælpsomhed, kammeratskab og, ikke mindst, godt sømandskab. Fra sidst i 70erne og op igennem 80erne havde klubben sin storhedstid ikke mindst i kraft af en stor afdeling med piratjoller, hvor alle aldre og køn var repræsentere. Klubben oplevede at få lov til at afholde DM i 1981, til trods for at den kun havde eksisteret i 5 år. På trods af meget vanskelige vindforhold blev det en bragende succes, med en rekorddeltagelse på ikke mindre en 57 både. I dag er klubben fortsat en aktiv klub, hvor medlemmerne stolt gør deres bedste for at vise standeren, både ved tursejlads og på kapsejladsbanerne rundt omkring i landet. __________________________________________ Fra den 23.04.07 og i ugerne frem
Så sker det !!! – Efter et par års venten er der nu sat gang i processen med at få repareret vores gamle klubhus efter stormfloden i 2006. Ihærdige hænder har tømt det for inventar og i den nærmeste fremtid vil arbejdet begynde med at få udskiftet det gamle gulv samt få lavet gangbroen og trappen der forsvandt, sammen med vandet. Om det vil være færdigt til standerhejsningen ( se aktivitetskalenderen) ved vi ikke endnu, men skulle det ikke blive det vil der alligevel blive fundet en løsning så de traditionsrige sild kan blive serveret af vores fortrinlige sildemester.
|
||



