Fantastisk start på tilmeldingen til DM i Fladfisk 2026!
Fantastisk start på tilmeldingen til DM i Fladfisk 2026!
Sikke en start! Vi er utroligt glade for den flotte tilslutning, allerede få dage efter at tilmeldingen er åbnet.
Vi har nu 30 tilmeldte både med i alt 81 fiskere. Deltagerne kommer fra 25 forskellige postnumre, spredt over hele Danmark. Det viser endnu en gang, at DM i Fladfisk er et stævne med stor national opbakning.
Lige nu fordeler bådene sig således:
🎣 Sjælland: 12 både
🎣 Lolland-Falster: 6 både
🎣 Fyn: 2 både
🎣 Jylland: 10 både
Den flotte opbakning gør os både stolte og taknemmelige, og vi glæder os til at byde både nye og velkendte deltagere velkommen til en fantastisk weekend på Onsevig Havn den 11.-13. september.
Har du endnu ikke tilmeldt dig, er der stadig ledige pladser – vi håber at se endnu flere både på vandet, når Danmarks største fladfiskestævne for småbåde løber af stablen.
Vi glæder os til at se jer i Onsevig! ⚓🐟
